Hvilket udstyr skal jeg bruge til en IRONMAN?
At forberede sig til en IRONMAN kan være en stor udfordring, der kræver omhyggelig planlægning og grundig forberedelse. En IRONMAN er en ekstrem konkurrence, der tester ens fysiske og mentale grænser, idet den kombinerer 3,86 km svømning, 180,25 km cykling og en 42,2 km løbetur. For at sikre succes og gennemførelse af dette store race er det afgørende at have de rigtige redskaber og udstyr til rådighed.
Hos Transition Zone, har vi samlet alt, hvad du skal bruge til træning og race ét sted. Her finder du blandt andet en "Begynder-pakke", en "Nutrition-pakke" og en "Aerodynamisk-Gains-pakke", alt efter om du er helt grøn eller en erfaren atlet.
Vi har også lavet en tjekliste til dig, hvis du står foran dit første eller næste race, og gerne vil sørge for, at du har styr på dit udstyr.
Tjekliste til dit kommende Triathlon Race
Ugerne og dagene op til dit kommende triathlon race kan være stressende, og der er en masse ting man skal have styr på. Har jeg nu husket at købe, alt jeg skal bruge?
Vi har udarbejdet en lille tjekliste, som du kan bruge til at dobbelttjekke om du har det hele.
Race morgen som medbringes til transition zone:
- Energi og væske til race morgen og før start – en lille snack for at stille sulten, væske med elektrolytter eller energi til at indtage i løbet af morgenen samt en gel til kort inden race.
- Varmt tøj til før og efter race, da det typisk er tidligt på morgenen og det kan derfor være køligt. Det kan ligeledes være køligt efter race.
- Telefon samt dankort, så du kan komme i kontakte med venner og familie efter race hvis nødvendigt, samt penge til at købe noget hvis du har behov for det.
- Tridragt til at have under din våddragt
- Calf Sleeves hvis du bruger dem (bør være på fra start, da de er svære at tage på efter svøm hvor du er våd. Bemærk, at bruger du calves sleeves eller kompression sleeves/strømper, skal de være uden fødder, da fødderne ikke må være dækket til under svøm. Og hvis våddragt ikke er tilladt pga. for varm vandtemperatur, så er calves sleeves typisk heller ikke tilladt under svøm)
- Cykelcomputer og evt elektroniske gear - husk at oplade dem dagen før, og vær sikker på at det spiller, inden du går i seng.
- Pulsbælte (bæres under tridragt fra start, så du ikke skal bøvle med det i T1)
- Ur til at tracke (nogen foretrækker kun at bruge det på løb, og i så fald, skal det i løbeposen)
- Våddragt / Swimskin
- Swim cap
-
Goggles/svømmebriller
(medbring gerne et ekstra par, hvis uheldet skulle være ude og de går i stykker inden race). - Timing chip (som du typisk modtager ved bike check in)
- Vaseline/babyolie/body glide til at smøre under arme og rundt i halsområdet, når du tager våddragt på, så du undgår ubehagelige slidsår
- Cykelsko (hvis de ikke er checket ind i cykelposen dagen før)
- Elastikker til dine cykelsko, hvis du ønsker at have cykelskoene siddende på cyklen fra start
- Dunke med væske og energi til at sætte på cyklen
- Energi til hele cykeldelen, hvis det ikke allerede er checket ind dagen før i cykel og løbepose.
- Ekstra slange, CO2 patron, CO2 pumpe, dækjern og multitool til at fikse en evt. punktering (skal gerne kunne være på cyklen).
- Evt. en fodpumpe til at pumpe din cykel inden race.
- Kører du med pladehjul skal du også huske en pibe til at kunne pumpe dit pladehjul og husk at dine reserveslanger har den rette længde ventil, som passer til netop dit setup. Alternativt sørg for at have ventilforlængere med. Medbring også gerne et par ekstra slanger om morgenen, in-case du er punkteret i løbet af natten.
T1 tasken - Fra svøm til cykling – tjekkes ind dagen før til større race:
- Cykelhjelm
- Solbriller
- Energi til cyklen, hvis det ikke allerede er på cyklen fra start.
- Salt sticks (kan være en fordel at de er på cyklen allerede sammen med energi og dunke, hvis muligt)
- Cykelsko hvis de ikke allerede sidder på cyklen
- Strømper, hvis du ønsker at cykle med strømper
- Nummerbælte med race nummer (Såfremt det er et krav på cyklen. Hvis det ikke er et krav, så gem det i løbeposen, da det er unødvendigt drag at have med på cyklen).
T2 Tasken - Fra cykling til løb:
- Løbesko
- Strømper (medmindre du allerede har dem på under cykling – kan være rart med nogle friske i så fald)
- Energi til løbeturen
- Nummerbælte med race nummer (medmindre det allerede medbringes under cykling)
- Saltsticks
- Solbriller
- Kasket eller andet hovedbeklædning hvis nødvendigt
Hvis du gennemgår denne liste og har det hele, så burde du være klar til dit kommende triathlon race.
God fornøjelse!
Bo Strandmark